Den Gamle protokol Vestervig Vandværk

Den 22. april 1923 holdtes stiftende generalforsamling og til værkets første bestyrelse valgtes sygehuslæge E. Toft (formand), skrædder P. Gjelstrup (næstformand), vognmand P. Tandrup (kasserer), elektriker J. Christiansen og mekaniker T. L. Nørgaard. Man vedtog love og bestemte, at anlægget skulle iværksættes. Man konstaterede, at 55 havde tegnet sig som andelshavere, og i de følgende uger meldte der sig endnu flere, således f.eks. sognerådet der den 3. november tegnede kontrakt på vandtilførsel til Vestervig skole. Forinden havde både Sygehus, Posthus og Tinghus tilmeldt sig. Der søgtes om tilladelse til nedgravning af rør i vejarealerne hos kommune og amt, og der optoges et lån på 4.000 kr. i Hassing-Refs Herreders Sparekasse mod bestyrelsens kaution. Den 15. dec. 1923 konstaterede bestyrelsen, at man havde betalt 1.193 kr. for grunden og 4541 til entreprenør Poulsen for opførelse af anlægget, herunder 1925 kr. for en 12 fods Samson vindmotor, der skulle trække pumpen. Der var nu 82 andelshavere, og den 7. maj 1924 vedtager bestyrelsen at lade entreprenør Poulsen opføre en større vandbeholder ”på grund af forøget tilslutning”. Dette vandværk blev anlagt på den sydligste grund på Margretevejs vestside, tæt op til Højene.

De første år var bestyrelsen travlt beskæftiget med allehånde begynderproblemer såsom en klage fra Brugsforeningen, der mente, at hovedledningen ud for forretningen lå for højt, og derfor var udsat for at frostsprænges, klager fra skolen om utilstrækkelig vandtilstrømning og i det hele problemer med selve værkets produktion, der forekom utilstrækkelig og en overgang affødte en tanke om at supplere vandværkets vand med vand fra konsul Jepsens private boring. I stedet udvidede man værket med en ekstra pumpe.

Den 16. juli konstaterede bestyrelsen, at vandbeholderen er løbet tør på grund af vindstille, og at ”der ved 7-tiden i morges intet vand fandtes oppe i byen, ved middagstid ej heller nede i byen.” Samme dag satte den handlekraftige bestyrelse en ekstra pumpe i gang, lukkede hovedledningen fra kl. 15 til 17, opfordrede forbrugerne til at spare på vandet, truede med at kræve bøder for vandspild og meddelte hotelejer Jensen, at staldforpagterens vognvask ikke var inkluderet i hotellets vandafgift, og at hotellet måtte betale yderligere 40 kr. årligt, hvis denne vask skulle fortsætte.

Indskuddet varierede efter husstandens størrelse, således bliver Apoteket afkrævet 80 kr., husejer Chr. Korsgaard 20 kr., Teknisk Skole 20 kr. og cykelhandler Kappel 40 kr. i indskud, hvortil kom 60 kr. i årligt forbrugsafgift incl. W.C
I 1930 fastsatte man det almindelige indskud for en husholdning til 40 kr., men allerede i 1937 steg det til 100 kr. og i 1938 til 150 kr., ligesom man i 1940 meddelte sognerådet, at man ville levere vand til den kommende Centralskole mod et indskud på 150 kr. og en årlig afgift på 200 kr.

I 1936 udvidede man med en ekstra boring med en elektrisk pumpe

Isvintrene under besættelsen gav problemer med frosne hovedledninger og påfølgende optøning, ligesom man i 1944 måtte foretage yderligere prøveboringer for at kunne dække behovet. I slutningen af besættelsen, nemlig den 21. februar 1945 måtte man på grund af elrationeringen lukke totalt for vandet fra kl. 18 til kl. 08, og den 27. samme måned opdagede man en hævert i Alderdomshjemmets kælder, en hævert som er i forbindelse med værkets hovedledning! Man fordrede hæverten fjernet øjeblikkelig og pålagde kommunen en afgift på 175 kr.

Efter besættelsen begyndte byen at vokse, hvad der selvsagt betød nye udfordringer for værket. Således skulle der i 1948 lægges hovedledning til den nye bebyggelse i den nyanlagte Ågade med en bekostning på 12.000 kr., som man lånte i Hassing-Refs Herreders Sparekasse. I 1949 vedtog man, at der skulle betales ekstra for havevanding og i 1950, at der skulle betales efter måler. Det tog dog adskillige år, inden der var målere overalt. Nybyggeriet øgede bestandigt behovet for vand, og i 1955 måtte man installere et trykanlæg med en bekostning på 18.050 kr..

I 1962 vedtog man, at formanden skulle have et årligt vederlag på 300 kr., kassereren 400 kr. og opkræveren 600 kr. Samtidig ansatte man smed Aksel Pedersen til at passe værket for 500 kr. årligt, samtidig med at man vedtog at afkræve 450 kr. i indskud for den nye tandlægeklinik. Allerede i 1963 forhøjes det almindelige indskud til 500 kr., ligesom Aksel Pedersens løn forhøjes til 730 kr. Samtidig beså bestyrelsen forholdene i Vestergade, hvor der var gravet op for fjernvarmerør, og man vedtog, at der i denne forbindelse skulle renoveres vandrør.

I 1964 konstaterede man, at det eksisterende vandværk på Margretevej ikke kunne levere tilstrækkeligt vand i det lange løb. Man foretog derfor diverse prøveboringer og så på rensningsanlæg m.m. og i løbet af det næste par år byggede man det nye vandværk Klostergade 96. Indimellem fortsatte byen med at vokse, og man lagde således ny hovedledning til de nyudstykkede industrigrunde, den nuværende Håndværkervej for 15.000 kr., der betaltes af kommunen. I 1968 tilbød man Vestervig-Agger kommune at overtage grunden til det nedlagte vandværk på Margretevej, og grunden indgik på den måde i højanlægget.

I 1971 indså man, at værkets ledningsnet på grund af byens fortsatte vækst var blevet uoverskueligt, og man overlod til vejformand Niels Jensen at tegne et kort over nettet. Straks efter, dvs. i 1973, opstod problemerne omkring Kjærgårdsudstykningen, der ønskedes tilsluttet værket. Der førtes intense forhandlinger herom, idet udstykkerne med støtte af Sydthy Kommunes tekniske udvalg gjorde sit bedste for at opnå en klækkelig rabat. Dette gav anledning til en forhøjelse af tilslutningsafgiften til 1000 kr.

I 1974 kom den nye vandforsyningslov, hvorefter værket fik pligt til af forsyne et større område. Grænsen for dette blev fastlagt efter aftale med kommunens øvrige vandværker og går mod vest ved bækken vest for sygehuset, mod nord ved Vestervig Overgård, mod øst til gården Virkelyst og mod syd til gården Indelukket og i en linje ud til fjorden syd om Staursbøl. Samtidig forhøjede man indskuddet til 2000 kr. plus moms.

I 1978 lagde man med en bekostning af 37.686 kr. hovedledning til Skindbjerghøje, I. P. Bachs vej og Grydhøjvej. Kommunen betalte beløbet. Tilslutningsafgiften blev forhøjet til 3500 kr.

I 1990 købte værket naboejendommen Klostergade 98, bygningerne blev fjernet og arealet indgik i værkets grund. Samtidig antoges Finn Kristensen til det at foretage det daglige tilsyn med værket.

I 2002 har værket 620 forbrugere, heraf 128 i sommerhusområdet ved Kjærgården, og der er pumpet 106.452 m3 med et spild på 11,5 %.

Formændene har været: 1923 sygehuslæge E. Toft, 1926 vognmand P. Tandrup, 1928 elektriker J. Christiansen, 1931 sygehuslæge E. Toft, 1933 konsul P. Jepsen, 1943 vognmand Chr. Larsen, 1944 cementstøber Martin Christensen, 1957 murermester Jens Larsen, 1962 mekaniker Aksel Christensen, 1978 mekaniker Finn Kristensen, 1997 fhv. vognmand Emanuel Pechüle-Christensen.